Indholdet på xanadues-imagination

Velkommen til min blog. Jeg anmelder bøger og laver blogpost om nærmest alt, der vedrører det at være forfatter. Jeg er nemlig lidt af en nørd på det område ;-)

Så derfor må jeg også lige skrive en advarsel. Jeg er ikke god til at fatte mig i korthed. Mine blogindlæg vil ofte være lange romaner, men for at skåne dem, som ikke har lyst til at læse meget lange indspark, så har jeg besluttet mig for at starte hvert blogindlæg med en konklusion.

Efter konklusionen kan jeg så komme med den lange historie. Det er da et kompromis, i hvert fald et, som jeg selv kan gå med til og det her er jo min blog.

Med den nye datalovgivning skal jeg oplyse følgende. Google gør det vist automatisk, men da jeg absolut ikke har nogen flair for det computertekniske, så har jeg sat det ind her med links og det hele.

Cookie og privatlivspolitik

Introduktion
Når du besøger vores website indsamles der oplysninger om dig, som bruges til at tilpasse og forbedre vores indhold og til at øge værdien af de annoncer, der vises på siden. Hvis du ikke ønsker, at der indsamles oplysninger, bør du slette dine cookies (se vejledning) og undlade videre brug af websitet. Nedenfor har vi uddybet, hvilke informationer der indsamles, deres formål og hvilke tredjeparter, der har adgang til dem.

Cookies
Websitet anvender ”cookies”, der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil el. tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Cookies kan ikke indeholde skadelig kode som f.eks. virus.

Det er muligt at slette eller blokere for cookies. Se vejledning: http://minecookies.org/cookiehandtering

Hvis du sletter eller blokerer cookies vil annoncer kunne blive mindre relevante for dig og optræde hyppigere. Du kan desuden risikere at websitet ikke fungerer optimalt samt at der er indhold, du ikke kan få adgang til.

Jeg har kopiret denne vejledning fra følgende adresse, hvilket der er givet tilladelse til; http://minecookies.org/skabelon-til-cookie-og-privatlivspolitik/

Du kan også læse mere hos datatilsynet;
https://www.datatilsynet.dk/media/6559/generel-informationspjece-om-databeskyttelsesforordningen.pdf

lørdag den 30. april 2011

Pigerne fra Shanghai af Lisa See

Udgivet af Lindhardt og Ringhof.
Genre: Roman/Historisk
Købt i bog og ide.
Sprog: Dansk.

Pearl og May er opvokset i 1930érnes Shanghai. De er opdraget efter den tids normer meget frit, og tjener deres egne penge ved at posere som smukke piger for kunstnere.

Deres far ejer et Rickshaw firma, som han selv har bygget op fra bunden. Deres mor har liljefødder og lever som en kvinde fra fortiden. Hun besøger sine veninder, spiller Majong og styrer husholdningen sammen med tjenestefolkene.

Pearl er født i dragens år, og May er født i fårets år. Alle kinessere har på den tid stor respekt for de tolv dyr i zodiakken, hvilket er de kinessike horoskoper. May er familiens yngling. Hun er smuk, og er fortrukket af forældrene, såvel som kunsterne.
Pearl er familiens læsehest, har fået en uddannelse og taler to kinessiske dialekter, samt flyende engelsk. At være en læsehest og være datter, er ikke et godt mix. Ydermere kritisere faren hende for at være bondsk, med røde kinder og en hud, som let bliver mørk, hvor idealet er en hvid teint, præcis som May har.

Som i alle gode historier, der har noget på hjertet, sker der også her et lynnedslag, som med et forandre familiens rolige tilstedeværelse. Faren har spillegæld, og alt er brugt op, selv pigernes egne penge, som de har tjent ved at posere som smukke piger. Den eneste udvej er arrangeret ægteskaber for begge piger. Deres protester bliver overhørt, men de får dog kort lov til at møde deres ægtemænd, før de skal giftes. May bliver gift med den tilbagestående yngste søn Vern, og Pearl bliver gift med Sam. Begge er sønner af gamle Louie, og de bor alle i China town i San Francisco.

Det aftales, at pigerne efter deres ægteskabsnat skal slutte sig til deres ægtemænd og rejse til USA, men pigerne smider biletterne ud, tager hjemmefra tidligt den dag, de skal afsted og vender tilbage om aften. Deres fars forræderi er dog dybere, end nogen af dem ved, og kort efter får de besøg af den grønne bande, som forlanger at pigerne rejser over til deres mænd. Det var aftalen, som denne kinesiske mafia har lavet med pigernes far.

samtidig begynder bomberne at falde over Shanghai. Pigernes far forsvinder og dukker aldrig op igen. Pigernes mor viser her sit sande ansigt, som en modig kvinde, der vil gøre alt for at redde sine børn. De flygter fre en ruin af en by. Takket være morens brudepenge, som hun havde gemt fra sin mands åsyn, lykkes det pigerne at redde livet. Men deres mor dør under grufulde omstændigheder, og Pearl bliver udsat for massevoldtægt af japanske soldater, og kun takket være May, bliver hun reddet, men er skadet for evigt.

Pigerne ankommer til Angel Island, hvilket kan beskrives som imigrations opbevaring. Her bliver de tilbageholdt i lang tid, og da det går op for Pearl, at det ksyldes, at hendes søster med vilje svarer forkert, bliver hun rassende på May. Det viser sig dog, at May bærer på en hemmelighed. Hun er gravid, og det er ikke med sin ægtemand. Der er kun en mulighed, pigerne må blive på Angel Island, indtil barnet er født. Barnet vil blive født i tigerens år, og alle går udfra, at det bliver en søn, hvilket er kinessisk skik på den tid. Pearl må blive barnets mor, da hun og sam har gjort ægtemand-kone-tingen, som det kaldes i bogen.

Joy bliver født, og påvirker med sin tiger-natur hele den lille familie. Livet i China town bliver slet ikke let. Forfølgelse, en svigermor som engang var kvinde med tre huller, og et nyt hiraki skal accepteres i familien. Samtidig er samfundet ikke et rart sted, der er papirsønner og papirkoner, en evig angst for myndighederne, og komplekse spørgsmål, som hvordan opfostre man en datter af nutiden, når fortiden hænger som en tung sky over en.

Sam og Pearl finder med tiden hinanden og kærligheden. Sam er papirsøn, men efter en årerække bliver hans bånd til gamle louie lige så stærkt, som hvis han havde været en rigtig søn. Bogen beviser, at blodsbånd ikke altid er stærkere, end de bånd, som der skabes til mennesker, der måske ikke er direkte i familie. Joy vokser op i en splittet verden, på den ene side skal hun være datterlig og underdanig, smatidig skal hun have en uddannelse og på collegie. Hemmeligheden om hendes fødsel kan heller ikke holdes hemmeligt for en tigernatur, der altid vil kræve sandheden.

Bogen er fantastisk. Et stykke historie fra en verden og en tid, som ikke går så langt tilbage. Man kan mærke historiens dybde og virkelighed på hver eneste af bogens sider. Forfatteren har selv rødder i denne kultur, og gennem hendes research har hun fundet alle disse historier frem, som hun nu lader sine hpér gennemgå. Det er bestemt en bog, jeg kan anbefale. Her er et glemt stykke historie, som bør læses.

Skønne ondskab - venskab kan være dødbringende af Rebecca James

Udgivet af Gyldendal
Genre: ungdomsroman/Psykologisk thriller
Købt i bog og ide.
Sprog: Dansk.

Bogens hpér (hpér = hovedperson) hedder Kathrine. Kathrine hørte før i tiden til i toppen, gode karaktere, en sød kæreste og et liv planlagt udfra drømme om fremtiden.

Katherines lillesøster Rachel er musikker og meget talentfuld. I det hele taget er det en velfungerende familie, men ens liv kan med et lynnedslag blive ændret for altid. Jeg fristes til at sige, at i denne bog passer Carrie Underwoods sang - the weehl of the the world. Hun synger "in a blink of an eye, it can change your life, and it never iven slovs down." Tilgiv mit dårlige engelsk ;-)

Det er præcis den fornemmelse, som det føles at Katherine har. Med et bliver hele hendes liv ændret, og familien bliver splittet ved dette brutale dødsfald. Drømmene om fremtiden flyver væk, kæresten forsvinder, og forældrene fortabes i deres egen sorg.

Katherine flygter til sin tante, til en ny skole, et nyt navn, og væk fra medierne, som har været over familien som høge. Desværre kan man ikke flygte fra fortiden eller de grimme ting. De er der, selvom man ønsker dem pokker i vold, og tager man ikke kampen op mod dem, så vokser de og kan fører til nye forfærdelige hændelser, men også uventet lykke.

Bogen veksler mellem fortid og nutid. I det ene kapitel er vi hos den nutidige Katherine med sin dejlige datter Sarah, og i næste kapitel får vi endnu et glimt af historien om Rachels forfærdelige død, for i næste kapitel at møde den unge Katherine, der er på flugt. Visse steder fungere det virkelig godt, og føles flydende, men i andre kapitler virker det hakkende og forstyrrende.

Alice dukker op i Katherines liv, og bryder med store kattekløer hul i den facade, som Katherine viser verden. Alice er narcicistisk i sin opførsel og som veninde, men hun er også vedholdende, dejlig og underholdende. Hun er den type veninde, som man ikke helt ved, hvorfor man er veninde med, men på den anden side kan man heller ikke lade være. Hun bryder alle de sociale regler og koder, gør op med verden og samtidig kan hun kun skue så langt, som til sin egen navle.

Alices egoisme kommer til at koste Katherine dyrt, som den gør hos alle dem, som kommer i alices nærhed. Da kærligheden melder sin uventet ankomst, og en ny veninde af den rigtige slags dukker op, så viser Alices sit sande ansigt. Hendes tilknytning til Katherines fortid, og Rachels mord bliver åbenbaret, og sandhenden kommer til at koste Katherine dyrt, men samtidig giver det også Katherines det mest dyrebare, hendes dejlige datter Sarah.

tirsdag den 26. april 2011

Mørkets skygger af Amelia Atwather-Rhodes

Udgivet af Vinten
Genre: Fantasy/vampyr
Købt i Tigeren
Sprog: Dansk
Bog nr.2 i en serie på to. Bog nr.1 hedder I nattens skove.

I denne bog møder vi Aubrey, som vi også mødte i historien I nattens skove. Dog er det Jessica, der er historiens hpér (hp = hovedperson). Jessica er 17 år, kæmper for at holde skolen ud, samt acceptere det faktum, at ingen rigtig kan lide hende.
en tidlig morgen, med alt for lidt søvn og hvor morgenmad er en fjern drøm, drøner Jessica ud af døren for ikke at komme for sent. Jessica er forfatter, men har valgt at udgive sig under synonymet Ash Night. Hendes bog Tiger, tiger (I nattenas skove) er netop udkommet.
Jessica ved ikke, at skoledagen bliver anderledes, end hvad hun er vant til. Først dukker den overvenlige Caryn op. Jessica er alt andet end modtagelig for Caryns interesse og venlighed. Faktisk bliver hun rimeligt irriteret på hende efter ganske kort tid. Caryn viser sig at være heks, Dette ved jessica dog ikke, men det gør Aubrey, da han dukker op på skolen få dage efter Caryns ankomst. Jessica genkender ham med det samme, men som det ofte er med mennesker, så slukker de deres instinktive vished med kold fornuft. Kold logik afgør, at Alex ikke kan være Jessicas Aubrey.

Aubrey får på sin vis en hel del problemer. Hvad skal han stille op med Jessica. Hendes stærke aura tiltrækker ham, som møl til et lys. Omvendt har hun skrevet om ham, skrevet om hans nederlag til Risika, og kan den slags overhovedet tilgives?

Jessica vikles ind i en magtkamp mellem vampyrer. Vi hører om Ny Inhumania, vampyrernes by. Deres regler om at alle menneskeoffer er frie som jagtbytte, medmindre de har fået en vampyr til at bløde. Hvis de har begået sådan en brøler, så har vampyren eneret på dem, og de må ikke jages af andre. Jessica laver den ene brøler efter den anden, og tiltrækker sig Falas opmærksomhed. Kan kampen mod Fala give hende det, som hun søger og ønsker, et liv i mørke, et liv som vampyr, og hvor står Aubrey og Caryn i denne sag?

Er man vil med tvillight og trueblod, så er disse to bøger værd at læse. Amelia Atwather-Rhodes kan noget, som er sjældent hos en forfatter. Ved hjælp af ganske få ord opbygger hun e verden, man som læser ikke stiller spørgsmålstegn ved. Jeg kan læse disse bøger igen og igen. Deres enkelthed er suveræn, og en evne jeg håber på engang at mestre.

torsdag den 21. april 2011

I nattens skove af Amelia Atwater-Rhodes

Udgivet af Vinten
Genre: Fantasy/vampyr
Købt i Tigeren
Sprog: Dansk
Bog nr.1 i en serie på to. Bog nr.2 hedder Mørkets Skygger.

Denne bog er en af de få bøger, jeg har mødt i mit liv, hvor bagsideteksten rent faktisk fortæller om den historie, der findes i bogen. Ligeledes fortæller denne bog om et univers, som på mange måder er velkendt fra tvillight og trueblod serien, omend denne bog blev udgivet i 1999 i USA og i 2000 i DK. Kan man lide tvillight og trueblod universet, så kan denne bog varmt anbefales.

Denne bogs hovedperson Risika levede som menneske engang sidst i 1600 tallet. Dengang var hendes navn Rachel. Risika starter kort med at fortælle os, om hendes nuværende verden, før vi træder tilbage i tiden, til dengang hun var menneske, og den historie, som udfolder sig der. Historien starter med en ildebrand, som hendes tvillingebror Alexander er nervøs for, at han har startet. Han har i den seneste tid fået kræfter, som ikke er velkomne i et land og en tid præget af gammeldags kristendom, hvor djævlen er at finde alle steder, og frelse svært at opnå.

Bogen skifter mellem fortid og nutid. En sort rose ligger på Risikas seng, da hun vender tilbage fra nattens jagt. En sort rose, der minder om den, hun fik, kort før hun blev vampyr. Hun kender kun alt for godt afsenderen, hendes bror af natten, Aubrey. De har den samme skaber, en kvinde ved navn Ather
.
Rachels kamp mod Athers blod, og den påtvungende forvandling, gør hende stærk i vampyrernes verden. Det er ikke skaberens blod, men det pågældendes menneskes styrke, stædighed og modvilje mod forvandlingen, der gør vedkommende stærk. Og i vampyrernes verden er det klogt at være stærk.

300 år er gået, siden Rachel blev til Risika. Hun fortæller levende sin historie udfra de minder, der ligger gemt i hendes sind. Hun var modig som menneske, og nu en stærk vampyr. Dog mangler hun endnu sin vigtigste kamp, nemlig sit oprør med Aubrey. Han sårede hende som ung vampyr, og arret har hun stadig, selvom hun så let som ingenting kunne fjerne det ved egen kraft. Hun har undgået kampen længe, men drabet på hendes elskede tiger Tora afgør sagen, og Aubrey må tage opgøret.

I Mørkets skygger møder vi Aubrey, og et menneske ved navn Jessica. Jessica er forfatter, og har under synonym fået udgivet I nattens skove. Det bliver et chok for Jessica pludselig at møde en af sine egne hovedpersoner. Det er dog værre for Aubrey, hvad skal han stille op med Jessica, som på engang hører til og ikke hører til i hans verden, samtidig med at heksene begynder at blande sig.

tirsdag den 19. april 2011

Bizenghast 1 af Alice LeGrow

 
Udgivet af Tokyopop.
Genre: Manga fantasy/drama
Købt på saxo.com
Læses på vestlig vis.
Sprog: Engelsk

Det første som afsløres i Bizenghast er et avisudklip om en bilulykke, hvor kun en lille pige ved navn Dinah overlever. Hendes forældre bliver dræbt, og hun bliver overladt til sin tante Jane, der har købt Bizenghast, som før i tiden var et børnehjem for drenge, men nu vil tanten lave det om til et hjem for dem begge.

Vi møder Dinah en del år senere, hvor hun desparat ringer efter sin bedste ven Vincent. Tante Jane arbejder sammen med en doktor, som mener at Dinah bør indlægges, da hun konstant ser spøgelser og får blå mærker.

Vincent og Dinah flygter fra huset et kort stykke tid, og går gennem skoven. en skov som Dinah ikke er fan af. Midt inde i skoven støder de på en gammel og meget underlig kirkegård. Dinah er parat til at flygte, men Vincent er nysgerrig og lokker hende med. En kutteklædt siddende engel lukker sine porte op, og de to unge går nysgerrigt ind. Herefter tager eventyret sin start. I et uopmærksomt øjeblik underskriver Dinah en kontrakt med the Mausoleum.
Bali-lali - en blanding af klovn og edderkop byder Dinah velkommen, og fremkommer med truslen om, at Dinah hellere må gøre sit arbejde, hvis hun vil beholde sit liv, og ikke blive en af de udøde cleaners. Dinahs job består i at besøge spøgelsernes drømme, og løse den gåde eller opgave, som drømmen byder på. Vincent bliver ved Dinahs side, og hjælper hende med at løse de forskellige mysterier. Vi møder også Edaniel, den første af fire hjælpere, han minder mest af alt om en slags kat med meget spidse tænder, i stil med en ægte tegneseriefigur.




D.14 Januar 2012

Har nu købt samtlige bøger i serien. Lige nu er der omkring 7, men der er planlagt 8 bind.

Dina er alene i kampen mod det mest ondskabsfulde spøgelse, hun endnu er stødt på. Edaniel og Edgar er endda gået over på det ondes side. Boksen med klenoidet, som er bindeledet mellem  the Mausoleum og de levendes verden er blevet stjålet. Nu kommer svaret på, hvorfor alle vogtere skal give et stykke guld for at få adgang til krypten, og guldet hjælper Dinah, sammen med fortidens vogtere, der bestod opgaven og ryddede alle boksene for spøgelser.

Serien er super spændende. Jeg venter spændt på det sidste bind, men det ser ud til, at forlaget har trukket den tilbage. Både amazon.com og saxo.com giver mig samme besked. Hvilket er virkelig irriterende! Jeg bliver dog ved med at holde øje, og overvejer om der er en måde at kontakte kunsteren på, så jeg kan få afslutningen.

mandag den 18. april 2011

Abarat af Clive Barker

I denne omgang af Jubii Nyt om Bøger har jeg valgt Lene Dehn Larsens bidrag ud, tak til Lene for en fin anbefaling:
Jeg har læst Abarat af Clive Barker. Bogen omhandler en pige ved navn Candy Quackenbush. Hun bor i Chickentown, som har fået sit navn på grund af byens kæmpe hønseslagteri. Candys far er arbejdsløs og familien har det bedst når han sover. Moderen er træt og udkørt. Candy får en opgave for, hun skal skrive en stil om byen. På byens hotel får hun fat i historien om byens grundlægger. Hendes lærer bliver alt andet end tilfreds med opgaven. Candy bliver sendt ned til rektor, men hendes fødder vil et andet sted hen. Hun forlader skolen og går ud på prærien som omgiver byen. Her finder hun rester efter et hav, men et hav i Minnesota? Nu begynder eventyret for Candy, et nedlagt fyrtårn og et lys-spil tilkalder Izabellahavet fra Abarat. Vi hører mere om hendes eventyr rundt på Abarats 24 øer, som er opkaldt efter hver time på dagen. Og så er der den mystiske ø, som ligger i den 25. time, og hvor folk enten vender tilbage fra som komplet gale, eller også forsvinder de. Dette er kun starten på en fantastisk ny måde at bruge fantasien på. Jeg var skeptisk overfor bogen, og omtalen af handlingen skrevet på dens bagside virkede heller ikke inspirerende. Men jeg læste den og blev bare ved. Bogen er fyldt med fantsifyldte billeder i flotte farver. Bag i bogen findes der et uddrag af Abarats almanak som giver en beskrivelse af hver af øerne. En bog som ”Abarat” overrasker læseren og er et virkelig originalt påfund. Den har vundet mit hjerte og jeg kan næsten ikke vente til den næste bog om Candy og Abarat bliver udgivet!

Lene Dehn Larsen

Dette indlæg skrev jeg for mange år siden, nok september 2004, og sendte indtil jubii nyt om bøger. Jeg kan stadig huske stoltheden, da jeg fik at vide, at de ville bruge min anbefaling. Det var utroligt at vide, at nogle bag skærmen ville sidde og læse noget, som jeg havde skrevet. Er nu begyndt at læse denne bog for anden og nogle steder tredje gang, og jeg kan stadig varmt anbefale den. Desværre bliver nr. 2 i serien ikke udgivet på dansk, men den kan bestilles på engelsk indepå saxo.com, så jeg skal nok lave en anmeldelse af nr. 2 i serien, lige så snart jeg har modtaget og læst den.