Skrevet af Christian Dirksen.
Illustrationer af Anne og Ida Dirksen.
Denne bog har jeg ikke selv købt, men fået tilsendt af forfatteren med en meget nydelig hilsen. Dette er noget, enhver forfatter burde gøre, når han sender en bog ud for at blive anmeldt. Det er simpelthen god tone.
Til Lene alias miss Xanadue
Hermed mine døtres og min fantasybog.
Christian
Ridder Rostar er på vej gennem Grev Grusiens skove, da han støder på et kæmpe vildsvin. Hans trofaste hest Titan bliver bange og smider ham af, så Rostar må nu tage kampen op mod det store svin alene. Det varer dog ikke længe, før Titan vender tilbage for at hjælpe, og netop som Ridder Rostar skal til at give nådesstødet, sker der noget magisk. Vildtsvinet bliver til en mand, som formår at stikke af, men denne sære hamskifter efterlader sin ene vildsvine-hjørnetand, som Ridder Rostar tager med sig.
Netop som vores unge ridder vil fortsætte sin rejse gennem skoven, så møder han endnu en mand, og efter lidt "venlig" overtalelse fortæller den lille mand, at han hedder Gantt. Han giver Rostar en stump bikage og et vers, som ikke giver meget mening til at starte med.
Vildsvinet er dog ikke færdigt med Rostar, som bliver fanget i en gammel stendysse uden håb om flugt. Der kommer endda en alf forbi, men denne nægter at sige sit navn, ligesom den nægter at hjælpe ham. Faktisk advarer den Rostar om, at han først må spørge om alfens hjælp, når han virkelig har brug for den. Rostar er nu overladt til sig selv, begravet under stendyssen, i sikkerhed for vildsvinet, men uden håb om at slippe fri.
På loftet af dyssen er der et gammelt vers om en Tjulff, som Ridder Rostar dog aldrig har hørt om. Han læser verset og lægger sig til at sove, og mens han sover, får han en drøm, som giver ham ideen til at komme fri. Han må grave sig fri!
Først prøver han med sværdet, så med vildsvinetanden, men snart er den lille stendysse fyldt med jord, og der er snart ikke mere plads. Men så er det, at døren til en hemmelig gang dukker op, og flere gåder venter på vores ridder.
Oprindeligt var Ridder Rostar sendt ud af kong Marlokk for at dræbe kæmpen Knutt.
Men det er ikke den vej, som skæbnen har valgt for vores unge ridder. Efter turen i gravkammeret vågner han op på Grev Grusiens borg, og møder halvvingernes prinsesse Siegritt, da han befrier hende fra torturkammeret.
Ridder Rostar bliver selv fanget i den forbindelse og ført for Grev Matar og Komtesse Gratia. Her får han en sandhedsmaske på, som tvinger ham til at fortælle sandheden og levere tanden tilbage til greven, men Rostars trængsler er ikke overstået.
Faktisk er de kun lige begyndt.
Før den lykkelige slutning kan komme, må vores unge ridder møde elverpigernes fortryllende sang, tage del i en sværdduel, gå igennem en labyrint, møde en røverbande og diverse uhyrer, før han endelig kan gøre krav på kronen til grevskabet.
Men selv efter alle disse prøvelser venter den sidste og sværeste. Kampen mod den urgamle heks, som har taget Komtesse Gratia og efter sigende gjort hende blind. I denne sidste kamp kan kun vølvens spådom rede trådene ud, men en spådom er aldrig let at tyde, og tingene er aldrig, som de ser ud til.
Jeg læste denne bog med stor iver. Det er en af den slags bøger, som på magisk vis kombinerer fantasy med eventyr. Der er alt, hvad et eventyr rummer af gåder, tyve, drager og en ædel ridder. Jeg må dog tilføje at vores Ridder Rostar dog mest synes at havne i begivenhederne uden sådan helt at forstå, hvad der sker omkring ham, men han gør sit bedste for at leve op til sin ridderære, og løse de gåder, han bliver stillet. Dette gør ham i sandhed til at ridder af ære. Bogen er skrevet i gammel tone, hvilket slet ikke gør den ulæselig eller bør skræmme nogen væk. Det er blot det, som giver en del af eventyrglansen.
Jeg er stolt over, at forfatterne valgte mig til at læse og skrive denne anmeldelse. Dette er en bog, som med sikkerhed får en fast plads i mit bibliotek, lige som jeg glæder mig til at læse den højt for de børn, som er i min omgangskreds.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar