Den skjulte blomst af Pearl S. Buck

Vi er i tiden efter angrebet på Pearl Harbor og slutningen på anden verdenskrig.

Josui er 15 år gammel, da hendes far Sotan Sakai forlader Amerika, fordi han ikke længere er velkommen i landet.

Josui´s mor Hariko er født og opvokset i Japan. Hun kom til Amerika for at blive gift med Sakai.

Sammen har de kun Josui og en søn ved navn Kensan, der desværre døde i krigen, så Josui er deres eneste overlevende barn og snart tyve år gammel. Det er ved at være på tide at finde en ægtemand til hende.

Ligesom sin far har Josui tillært sig de japanske skikke, omend hun ikke lige så hårdt som sin far, prøver at passe ind og være en god og lydig datter og japanerinde.

Det er svært for Josui at falde til, især da hendes far taler for ægteskab med den sidste søn af hans bedste ven. Sønnen Kobori er den sidste søn i en lang slægt af højtstående japanere, og det er netop sådan en familie, Josuis far ser op til og ønsker at blive en del af. Siden han blev smidt ud af sit land Ameriak, har han ønsket at gøre Japan til sit nye hjemland af hele sit hjerte. Derfor gør det også ekstra ondt, da Josui møder en amerikansk soldat, og på meget utraditionel japansk vis pjækker fra skole i nogle dage. De to unge prøver at skilles, men selvom Josuis familie er i mod forbindelsen, og Allanns militære overhovedet, samt hans hustru prøver at forhindre forbindelsen, så kan den ikke holde de to unge adskilt. Josui har sagt ja til en forlovelse med Kobori, men den ophæver hun og udsatter derved sin familie for skam. Hun bliver gift med Allann, og han sender hende en flybillet til hans og hendes land Amerika.

Men Amerika har ikke ændret sig, siden Josui forlod det for fem år siden. Allanns mor, som havde håbet på et ægteskab mellem sin søn og nabopigen Cynthia, vil ikke tage i mod Josui i hans barndomshjem. Allenns far samler på oplysninger om mennesker, men lever ellers stille og stilfærdigt, uden at sige et ord for meget. Han møder Josui, men kan ikke overtale sin hustru til at se svigerdatteren. Trumfen kommer, da det viser sig, at der er en lov mod ægteskabet. Loven er egentligt lavet for at forhindre sorte og hvide i at gifte sig, men det stopper ikke Allenns mor.

Da Josui finder ud af sin graviditet, står den modige lille japanerinde overfor nogle svære valg. Men I Amerika har krigen ikke kun skabt dårlige love og ar på den amerikanske sjæl. Den har også skabt mennesker som læge Steiner, en grim 1/8 dels jødisk kvinde med et nyt menneskesyn.

Min mening:

Det var et rent tilfælde, at jeg faldt over bogen. Jeg var gået ned i kælderen af vores bibliotek, et fredfyldt sted omgivet af bøger og bløde sofaer. Skabt til at sidde og læse. Jeg gik over til hylden med den ældre litteratur, og forsiden fangede mit blik med det samme. Denne niche af historie med japaneres møde med Amerika efter krigen, har facineret mig i et stykke tid. Der ligger så meget gemt i dette lille hjørne af vores historie.

Jeg læste bogen i løbet af en uge, og den kan simpelthen kun anbefales. Nu har jeg også søgt lidt på forfatteren og stødt på en lige så spændende historie. Hendes bøger er jeg simpelthen nødt til at læse flere af. Selvom det kan mærkes, at sproget er fra en anden tid. Stavningen er indimellem anderledes, men det er bestemt ikke noget, som ødelægger læseoplevelsen.

Forfatteren Pearl S. Buck levede et meget interessant liv, og der er skrevet en del om hende. Blandt andet modtog hun nobelprisen i litteratur i 1938. Her er de links, som jeg lige faldt over:



http://www.nobelprize.org/nobel_prizes/literature/laureates/1938/buck-bio.html

http://en.wikipedia.org/wiki/Pearl_S._Buck

http://www.litteratursiden.dk/forfattere/pearl-s-buck

Vil du vide mere om Pearl Harbor, så er her et godt link:

http://da.wikipedia.org/wiki/Angrebet_p%C3%A5_Pearl_Harbor

Arrietty fra Ghibli Studio

Arrietty

Fra Ghibli Studio

Instruktør Hiromasa Yonebayashi

Købt i Laserdisken.

Sprog: engelsk og japansk.

Engelske undertekster.

Universal (kan afspilles på alle DVD-afspillere).

Ekstra materiale:

StoryBoard

Historien:

Historien starter med Sho´s stemme. Han er en syg dreng og står til at skulle have en hjerteoperation. Inden operationen sender hans mor ham til det hus, som hun selv er opvokset i. Her tager Haru (husholderske) og en tante sig af ham.

Den smalle grusindkørsel er spærret af harus bil, da de kommer frem, og mens tanten gør ind for at bede Haru om at fjerne den, kigger Sho på haven. Her møder han katten Niya, som er sært optaget af en rødlig busk. Nysgerrig træder Sho nærmere, og opdager i et glimt Arrietty.

Hans tante kommer ud og forstyrre i det samme, hvor efter scenen skifter til Arrietty. Hun stormer afsted, forfulgt af katten Niya, og hænderne fulde af blomster og blade. Hendes mor skænder på hende, da hun kommer i sikkerhed i deres lille hus, under det store hus. Som enhver mor minder hun også Arrietty om at rydde op på sit værelse, men det vil hun under ingen omstændigheder. Hendes værelse er som en privat have.

Senere kommer hendes far hjem, og den nat tager han sin datter med på hendes første Borrow-tur. De henter sukker. Arrietty finder en knappenål, og det bliver hendes første "lån." Desværre går det galt, da de skal hente et papirlommetørklæde fra Sho´s natbord. Sho sover ikke og ser Arrietty, som så oven i købet taber sukkerknalden. Missionen må afbrydes. Arriettys hyperfølsomme mor er ved at gå til af skræk, da hun hører om det, og de holder op med at låne i et stykke tid.

Sho er dog blevet nysgerrig og lægger sukkerknalden var risten, der danner en del af indgangen til Arriettys hjem. Det får hendes far til at udtrykke, at de måske bliver nødt til at flytte. Arrietty tager sagen i egen hånd og fortæller Sho, at han skal lade dem være!

Desværre opdager hendes far hende, og flytningen bliver et centralt emne. Da Spiller, en anden låner, hjælper hendes far efter at have vredet om på foden, så sker der noget nyt i Arriettys liv. Der er andre lånere derude.

Men Haru har fattet mistanke, og nu er hun på jagt efter lånerne. Det går så vidt, at hun låser Sho inde. Nu bliver jagten central. Ariettys mor er væk, Sho er låst inde, men selvom man er lille, så kan man godt være frygtløs og klare store udfordringer.

Min mening:

Animen havde lidt svært ved at fange mig i første omgang, men da jeg så den anden gang, så ramte den hårdere. Den sublime stil og fokuseren på detaljer koster noget af historien, men den gør også Arrietty til en kvalitets anime. Det er sjovt at se, hvordan vand opfører sig, når man er helt lille bitte. Hvordan vinden rusker i en, når man sidder på en kæmpe skulder.

Dukkehuset, som tantens oldefar fik lavet i england er også utroligt. Selvom det volder problemer, da Sho prøver at give det til lånerne, for at opfylde oldefarens drøm om at der skulle bo småfolk i det. Det er den opmærksomhed, som detaljerne får, der er helt utrolig og et kendetegn for Chibli studio. Selvfølgelig er der også katten, denne store grålige kat, som er med i så mange af animerne derfra.

Det er dog lidt træls, at vi starter med Sho´s stemme. Han har en replik og derefter slutter det. Hvis man vil bruge en fortællerstemme, så skal den bruges enten igennem hele filmen, eller i start og slutningen, så det danner en ramme. Her kunne fortællerstemmen med lethed undværes, den er et element, som ikke tilføjer noget til handlingen, og da den bruges så lidt, giver den heller ikke nogen oplysninger, som filmen ikke kunne klare sig uden.

Jeg er vokset op i 80érne og er præget af alle de tegnefilm, som blev store på det tidspunkt.
Her var de små folk også med i både tegnefilm og virkelige film. Jeg husker tegnefilmen The littles.
http://www.80scartoons.net/toons/littles.html
http://www.imdb.com/title/tt0320055/

Lidt om bøgerne bag tegnefilmen:
http://en.wikipedia.org/wiki/The_Littles
Der er også bøger om the Borrowers:
http://en.wikipedia.org/wiki/The_Borrowers
Lidt om tegneserien the Littles:
http://en.wikipedia.org/wiki/The_Littles_(TV_series)
Og filmen The Borrowers fra 1997:
http://www.imdb.com/title/tt0118755/

Selvom tegnefilmens kvalitet slet ikke er på højde med Arietty, så sidder den fast i mine minder, og selvom Arietty lidt underspiller historiesiden, så bragte den disse minder op til overfladen igen.
Især om en film, hvor en dreng og en pige (søskende) var venner med disse småfolk. Jeg kan især huske en scene, hvor de var ude i en båd eller jolle med deres forældre. De har småfolkene i en skotøjsæske og en klovn, som kender til de små folk. Han stjæler æsken, og forældrene forstår ikke børnenes oprørthed, men slår det hen. Jeg kan dog ikke med sikkerhed sige om det er filmen the boorowers, som jeg husker.

Blue Blods af Melissa De La Cruz

Blue Blods og Maskerade

VampyrSerien Blue Blods 1+2

af

Melissa De La Cruz

Udgivet af People´s Press

Historien:

Schuyler Van Alen går på den dyre private skole Duchesne. Sammen med Dylan og Oliver danner hun gruppen af udstødte.

Mini og Jack Force er skolens mest populærer elever, og de er tvillinger. Bliss er den nyankommende og netop taget under Minis vinger.

Historien skifter konstant mellem disse hovedpersoner, selvom der er givet flest kapitler til Schuyler. Fordi hvad Schuyler endnu ikke ved, men som Jack og Mini ved er, at de tilhører en udød race. En arv fra skibet The Mayflower og 400 sjæle, som gang på gang er blevet reinkarneret, og i deres teenageår begynder at huske deres forrige liv.

Det hele begynder med en fest, hvor en Blue Blod bliver fundet død, tømt for blod og en gammel myte bringes til live. Myten om Silver Blods, vampyrer der lever af Blue Blods blod. De dræner dem og tager den udødelige sjæl, så reinkanation ikke længere er en mulighed. De voksne henlægger det hele som et uheld. Men Schuyler, Jack, Dylan og oliver er ikke så lette at skubbe til side.

Det viser sig, at Oliver er født til at tjene Schuyler, og der går ikke mange sætninger, før man også fornemmer hans stærke kærlighed. Shuyler føler sig tiltrukket af Jack, og det kan kun få uheldige følger, da han er bundet til Mini af utallige bånd fra fortiden.

Mini vil ikke lade sig feje af vejen, slet ikke da hun erfarer, at Schuyler er en ny sjæl. Født af sin mor, en af de rene og en menneskemand. Nu begynder historien at tage fat, der er kærligheden mellem de forskellige, der er truslen fra Silver Blods, og magtkampe, samt ærkeenglen Michael, som valgte at følge Scuylers mor til jorden, efter at have slået Lucifer.

Min Mening:

Der er fart på denne historie, og der sættes meget i gang. Dette kunne være episk, men falder tragisk til jorden. Klicherne fløj om ørerne på mig, mens jeg læste. Her er tale om faldne engle, klichen om den populære pige, fyren der falder for den udstødte, hvis bedste ven er forelsket i hende.

Den populære pige, som vil tage hævn.

Og hvor har jeg nu hørt om vampyrer, der lever af andre vampyreres blod. Jo, det tema er også i serien Shadow Kiss af Richelle Mead. Jeg køber simpelthen ikke historien. Det hele kommer væltende og virker urealistisk, og når man skriver i fantasy-genren, så er det kunsten at få sin læser til at tro, at det urealitiske er det mest naturlige i verden, så de ikke tvivler.

Her er massere af tvivl, eks. læser Mini i et modeblad og krydser det tøj af, som hun vil købe, når hun kommer hjem, selvom hun rent faktisk er dømt til den evige død.

Schuyler hygger sig på en fotosession med Jack, selvom hun står midt i en adoptivsag, som burde hylde hende ud af den.

Dernæst er bogen fyldt med oversatte fejl. Midt i Schuylers kapitel, bliver Minis eller Bliss navn pludselig brugt, selvom det er tydeligt, at det er Schuyler, der siger noget. Der er også tryk og stavfejl. Jeg kan se forbi en eller to fejl, men når jeg når op på fem og det fortsætter, så bliver jeg voldsomt irriteret!

De mange hovedpersoner bidrager heller ikke til at gøre historien fantastisk. Faktisk er det irriterende at skifte mellem så mange hovedpersoner. Det kan virke rigtig godt i nogle bøger, men her bidrager det til historiens fald. En ting er sikkert, jeg vil ikke spilde min tid på at læse nr. 3, hvis den udkommer. Der udgives så meget vampyrlitteratur, som ikke virker gennembearbejdet og det er synd for denne del af fantasy-genren. Vampyrer er spændende at skrive om og arbejde med i en historie, men forlagene måtte gerne sortere i deres valg af udgivelser, istedet for at udgive alt det ..., de kan få fat i. På et eller andet tidspunkt får læseren nok og forlader denne fantastiske fantasy-skabning.

Croatoan; som er ridset ind i en pæl ved den forsvundne nybyggerby, er et sagn fra den virkelige verden. Det var faktisk den del af historien, som facinerede mig mest, og den spiller endda en meget lille rolle. Jeg søgte på emnet, og hvis du vil læse mere om dette mysterie, så er disse links ret gode.

http://en.wikipedia.org/wiki/Croatoan

http://en.wikipedia.org/wiki/Lost_Colony

http://en.wikipedia.org/wiki/Roanoke_Island

http://thehunting.wordpress.com/2011/04/20/croatoan-roanoke/