Spark i din forfatterrøv af Ane-Marie Kjeldbjerg



Spark i din forfatterrøv

-15 øvelser, der får dig til at skrive-

Bonus; forfatterspirens 7 dødssynder.

Af

Ane-Marie Kjeldbjerg

 

Som bogblogger er det altid rart at få et tilbud om en gratis bog til læsning og anmeldelse. Jeg har været så heldig, at forfatteren Ane-Marie tilbød mig en kopi af hendes seneste bog, som handler om skriveprocessen.

Bogens indhold er først og fremmest de 15 skriveøvelser, samt de efterfølgende tekster, som forklarer skriveøvelsens formål. Øvelserne går ud på at øve synsvinkler, skrive dialoger, samt få et øget kendskab til dig selv som forfatter eller skribent.
 

Jeg vil tillade mig at bruge et citat fra bogen. Citatet er udvalgt, fordi det giver et godt indblik i, hvad denne skrivebog kan give dig. Citatet er fra den tekst, som hører til nonstop skrivning;

(citat – start)

Magien ved en nonstop-skrivning som den, du udførte i dag, er, at du skriver. For hemmeligheden ved at skrive er – at skrive. Du kan tænke så meget over de rette teknikker, de rette emner, eller hvad Lars Bukdahl eller din svigermor vil sige, at du aldrig kommer i gang. Og kommer du ikke i gang, finder du med sikkerhed ikke ind til din identitet som forfatter og dermed til din egen form og tone.
 

Når du skriver nonstop og er ”tvunget” til ikke at disponere, ikke at tænke over retskrivning og (reelle eller imaginære) kritikere, ikke at læse tilbage og rette, men blot skrive og ikke holde op med det, tager du helt enkelt fusen på hæmningerne og får gang i pennen. Men ikke alene det, ofte vil metoden også i det flow, der opstår, når du skal skrive uafbrudt, bringe dig bag om indlærte mønstre, forventninger og vanetænkninger og derved bringe dig i kontakt med nye emner eller vinkler på emner – eller med nye udtryksformer.

(citat – slut)
 

Forfatterspirens 7 dødssynder er bestemt værd at læse. Jeg kan selv erklære mig skyldig i nummer 5 på listen. Jeg er så dygtig til at ”sætte kamera på hele vejen fra A til B.” Det handler om evnen til at skrive gode transportkapitler, altså hvordan man får sin hovedperson fra A til B, uden at kede læseren til døde. Jeg er en mester i at skære alt ud i pap med tonsvis af detaljer. Det er super interessant for mig, men dødkedelig for alle andre.

 

Min mening;

Hvis du er gået i stå med din historie, eller du skriver på mange historier, men får aldrig noget afsluttet. Du drømmer om at skrive en bog, har skrevet lidt hist og pist, men aner ikke rigtigt, hvem du er som forfatter eller hvordan man egentligt skriver.

 

Så køb denne bog. Gå ned i Brugsen, tigeren eller en anden billig forretning, køb en kinabog eller en anden form for notesbog og nogle gode skriveredskaber. Find den selvklæbende tape frem, en blog A4 papir og sæt dig ned i sofaen. Sluk mobil, radio, computeren og sørg for at du ikke forstyrres af lysten til overspringshandlinger. Nu er du klar til at gå i gang, og der skal skrives.

 

Det er nemlig det, denne lille skrivemanual kan. Den kan lære dig noget af det basale ved at skrive, og den kan lære dig en hel del om, hvem du er som forfatter. Når du er færdig, har du en logbog, som du kan kigge tilbage i, læse igen og tilføje, efterhånden som du udvikler dig.

 

Manualens styrke er, at den er overskuelig, opgaverne er til at løse og det er en ligetil måde at få indsigt i egne styrker og svagheder som forfatter. De syv dødssynder bør nok læses en ekstra gang, da det er faldgrubber, som selv erfarne forfattere falder i med jævne mellemrum. Det eneste minus er, at der ikke er et link fra opgaven til den tilhørende tekst. Det kunne være ret nyttigt, at man ikke skal bladre frem og tilbage. Men det er det eneste som jeg lige stødte på.

 

Det er en bog om det at skrive, som jeg varmt kan anbefale.

Anika Eibe har også skrevet en anmeldelse på sin bogblog; http://eibesbogblog.blogspot.dk/2012/09/spark-i-din-forfatterrv-ane-marie.html

E-bøger på mobilen

Endnu et indlæg om Ebøger på mobilen, men denne gang er det for at fejre, at det er lykkedes. J

Jeg har fået to ebøger fra Gyldendal. Efter at have downloadet dem til Calibre på min computer, så de var i sikkerhed, besluttede jeg mig for at prøve engang til med min mobil. Til min store overraskelse lykkedes det!

Jeg downloadede link nummer to, og den gik rent ind. Jeg skulle bare trykke på download into Aldiko på min mobil, så blev ebogen automatisk overført og tydelig på min boghylde.

Jeg ved ikke, hvad der gik galt sidst, men nu har min mobil altså et lille bibliotek i sig. Det er skønt at gå rundt med bøger, uden at skulle slæbe en stor taske med. Jeg sad og kiggede spændt på den, mens den hentede bogen. Jeg tænker, at jeg nok ikke så anderledes ud, end dem der i 50érne sad og beundrede tromlen i vaskemaskinen. J

Glæder mig til at læse dem og andre ebøger. Nu ser det udtil, at det virker. Jeg er bare så glad. Det har været lidt en træls dag, men nu ser det lyst ud.

Ebogs tester for Gyldendal

Jeg har gået og været lidt spændt i den seneste tid, faktisk den sidste uges tid. Sagen er, at jeg så på twitter at Gyldendal ledte efter folk, som læste ebøger. Jeg skyndte mig at svare på deres tweet og sende dem min mailadresse.

To uger senere blev jeg kontaktet af Gyldendal, og det tog mig lige et par dage at svare, men jeg kom med i deres panel af testpersoner.

Sagen er, at Gyldendal også har fået øje på ebogsmarkedet, men de vil gerne sikre sig, at deres ebøger lever op til den normale standard for pbøger (forkortelse for papirbøger). Det er altså ikke det grammatiske, som skal være fokus for deres testere, men derimod om nogle ord står sjovt, er skilt ad, for mange mellemrum og andet. De vil gerne have, at man tager et screnshot af siden med problemerne, da det ikke giver mening at angive sidetal, når man læser ebøger. Sidetallet afhænger nemlig af den tekniske enhed, som man læser sin ebog på.

Nu skal jeg så blot lære at tage screnshots og redigere dem, men det har jeg heldigvis en, som kan lære mig uden de store problemer.

I dag har jeg så modtaget et link til de første to bøger. Jeg har også fået lov til at anmelde dem her på bloggen, hvis jeg skulle have lyst til det. Jeg glæder mig allerede. Det er en fin måde at blive mere bekendt med ebøger, udover Ereolen. Jeg skal også have min mobil til at virke, så jeg kan læse ebøgerne på den, indtil det lykkedes for mig, så bruger jeg mit nye program Calibre på min bærbare.

Tekniske Problemer!

Jeg har været så heldig, at en forfatter spurgte efter bogbloggere til at anmelde hendes nye bog om skrivning. Jeg sendte en mail og fik et link til e-bogen.

Nu plejer jeg at låne e-bøger fra Ereolen, og det har aldrig været et problem at downloade dem. Jeg undersøgte min aldiko app http://www.aldiko.com/  og det så ud til, at den understøttede epub formatet, så jeg følte mig sikker.

Jeg brugte det direkte link, fik oprettet mig som bruger og så på deres hjemmeside, at aldiko appen skulle være funktionel. Det var den bare ikke. Min galaxy note gik i bakgear, den ville ikke downloade noget som helst! Jeg forsøgte igen, igen, igen og igen. Indtil jeg til sidst faldt tilbage i sofaen. Hvorfor kan man ikke bare få programmer til at virke? Et program som af sig selv tænker, hun vil downloade en ebog i det her format, så jeg installere lige disse programmer og sparer derved min ukyndige teknik-ejer for tonsvis af rynker og opgivende tårer.

Efter at have afprøvet at installere ebogen på min computer med et negativt resultat, læste jeg mailen igen. Der var anbefalet et gratis program ved navn Calibre http://calibre-ebook.com/

Jeg er normalt ikke vild med at downloade programmer, jeg ikke kender. Men havde hørt om programmet før på de skrive og forfattergrupper, som jeg er medlem af på facebook. Der var en version for Windows, så den blev valgt. Det gik ret let med at installere det og der kom af sig selv en genvejsknap. Endelig et program, som hjælper en håbløs installatør!

Jeg prøvede at åbne bogen igen og Adobe reader blandede sig, indtil jeg huskede, at jeg havde sat min computer til at forsøge at åbne ebogen med dette program i første omgang. Det store spørgsmål var så, hvordan får jeg den til at lade være med det?!

Jeg fik den gule barre nede i bunden frem igen og gemte ebogen som ulæselig Adobe fil. Men jeg gemte den i mit nye Calibre program J Jeg trykkede på højre knap på musen og der kom et ”åben som.” Jeg kunne nu åbne det i Calibre uden problemer og gå i gang med at læse ebogen.

Sikke en lettelse efter nogle hårde følelses-udbrud. Jeg ved, at det er en mulighed at læse ebøger på min mobil. Jeg har forsøgt at downloade Ibooks http://itunes.apple.com/dk/app/ibooks/id364709193?mt=8

Men det ville min mobil ikke, og programmet gjorde mig opmærksom på, at det ikke var et apple-produkt.

Jeg tror stadig på, at det er muligt at læse ebogen på min note. Jeg er blot ikke teknik-kyndig nok, men heldigvis har jeg nok af stædighed, så det skal nok lykkes. Indtil da har jeg Calibre, og jeg tror faktisk, at vi kan blive helt gode venner. Det virker meget venligt overfor dets bruger.

Måske kan det også lykkes, hvis jeg kobler min mobil til computeren og overfører bogen fra Calibre til aldiko. Det må afprøves en dag, men for nu lægger jeg teknikken til side og vil nyde min bog med stor tak til forfatteren, som sendte den til mig.

Forhåbentligt går det ikke længe, før jeg kan lægge et billede og en anmeldelse, både her og på min nye fane på min hjemmeside, som hedder ”Bøger og skrivning/forfatterskab.”

http://www.xanadues-imagination.mono.net/bger-om-skrivningforfatterskab

Departures - Japansk film fra 2008

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Departures

Japansk film fra 2008

Japansk tale med danske undertekster

 

Daigo er Cellist og spiller professionelt i et bandt. Desværre er der langt mellem tilhørerne, og det ender med at ejeren nedlægger orkesteret. 

Daigo står nu uden job, med en dyr Cello. De kan klare sig for hans hustrus indtægt. Mika arbejder som web-designer, men lånet på celloen kan hendes løn ikke klare. Daigo bliver nødt til at sælge den, og må nu se sig om efter en ny mulighed i livet.

Det ender med, at han sammen med Mika flytter tilbage til sin fødeby og det hus, som hans mor efterlod ham. Mika følger med, men fortæller ikke Daigo om sine virkelige følelser. Det er svært at finde et job, men en dag ser Daigo en annonce i den lokale avis. Mika og ham tror først, at det handler om et rejsebureau. Det gør det ikke.

Faktisk ender Daigo med at få jobbet som NK. Det er et niche arbejde, hvor man gør den afdøde klar til deres sidste rejse. Det er ikke en bedemandsfunktion, men består simpelthen i at vaske liget, klæde det på, lægge makeup og til sidst lægge det op i kisten. Alt imens familien ser på. Herefter tager bedemanden over.

Daigos første sag er et gammelt lig og det får ham til at kaste op og styrte hjem til Mika, men først må han standse ved det lokale badehus, da han lugter ret fælt. Mika forstår ikke, hvad der gør hendes mand så oprørt, og Daigo fortæller hende ikke om sit virkelige arbejde.

Den aften finder han sin gamle børne-cello frem, sætter den i de velkendte huller i gulvet, hvor den også stod i hans barndom og spiller. Noget løsner sig inde i ham, da følelserne får lov at strømme gennem celloen.

Han bliver væk fra arbejdet, men hans chef – som er klog på sin egen måde – får ham tilbage igen. Denne gang overvære Daigo en service, som får familien til at føle sig dybt taknemmelige. Han ser det smukke i sit nye job.

Men da byen, gamle barndomsvenner og Mika finder ud af sandheden bag hans arbejde, så mærker han foragten og fordømmelsen. Samtidig får byen ham til at huske sin far. Faren, der fik ham til at spille cello og som forlod hans mor for en barpige. En far, hvis ansigt, han ikke husker klart, men som lærte ham historien om stenbrevet.

Min mening; Jeg sad og græd flere gange under denne film. Det er ikke en hurtig film, men en film, hvor hver eneste scene er nøje gennemtænkt og indspillet i forhold til helheden. Der er noget smukt i døden og i denne film, blandes fortid, nutid og den endelige sidste rejse sammen.

Det er en film, man skal sætte sig ned og se, når man har tiden til at mærke den. Filmen kryber ind under huden, den bringer tårer og grin frem. Mika er sådan en lattermild lille japanerinde, som straks vandt mit hjerte. Jeg er vild med Daigos eftertænksomhed og hans mod til at møde fortiden, da den bliver kastet i hovedet på ham.

Jeg kan helt klart anbefale denne film, men sæt dig kun ned og se den, hvis du har tid til at ofre den tid og de følelser, som den kræver.