Indholdet på xanadues-imagination

Velkommen til min blog. Jeg anmelder bøger og laver blogpost om nærmest alt, der vedrører det at være forfatter. Jeg er nemlig lidt af en nørd på det område ;-)

Så derfor må jeg også lige skrive en advarsel. Jeg er ikke god til at fatte mig i korthed. Mine blogindlæg vil ofte være lange romaner, men for at skåne dem, som ikke har lyst til at læse meget lange indspark, så har jeg besluttet mig for at starte hvert blogindlæg med en konklusion.

Efter konklusionen kan jeg så komme med den lange historie. Det er da et kompromis, i hvert fald et, som jeg selv kan gå med til og det her er jo min blog.

Med den nye datalovgivning skal jeg oplyse følgende. Google gør det vist automatisk, men da jeg absolut ikke har nogen flair for det computertekniske, så har jeg sat det ind her med links og det hele.

Cookie og privatlivspolitik

Introduktion
Når du besøger vores website indsamles der oplysninger om dig, som bruges til at tilpasse og forbedre vores indhold og til at øge værdien af de annoncer, der vises på siden. Hvis du ikke ønsker, at der indsamles oplysninger, bør du slette dine cookies (se vejledning) og undlade videre brug af websitet. Nedenfor har vi uddybet, hvilke informationer der indsamles, deres formål og hvilke tredjeparter, der har adgang til dem.

Cookies
Websitet anvender ”cookies”, der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil el. tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Cookies kan ikke indeholde skadelig kode som f.eks. virus.

Det er muligt at slette eller blokere for cookies. Se vejledning: http://minecookies.org/cookiehandtering

Hvis du sletter eller blokerer cookies vil annoncer kunne blive mindre relevante for dig og optræde hyppigere. Du kan desuden risikere at websitet ikke fungerer optimalt samt at der er indhold, du ikke kan få adgang til.

Jeg har kopiret denne vejledning fra følgende adresse, hvilket der er givet tilladelse til; http://minecookies.org/skabelon-til-cookie-og-privatlivspolitik/

Du kan også læse mere hos datatilsynet;
https://www.datatilsynet.dk/media/6559/generel-informationspjece-om-databeskyttelsesforordningen.pdf

torsdag den 8. november 2012

Stephen King - On Writing


Stephen King

-On writing-

A Memoir of the Craft

 
Denne bog har i lang tid kun kunne købes antikvarisk, og i langt de fleste af mine forfatterinterviews, er den blevet fremhævet og af mange betragtet som bibelen indenfor skrivning. Dette gjorde mig naturligvis nysgerrig, og da bogen blev genoptrykt og mulig at få fat på igen, så købte jeg med det samme min egen udgave. Nu måtte mysteriet opklares, var den virkelig så god, som det blev påstået?

Bogens første halvdel består af Stephen Kings egen historie og giver et indblik i denne forfatter, som nok har indfanget og holdt mange af os fanget med sine historier. Anden halvdel handler om hans syn på det at skrive, det at være forfatter og hvilke behov, det skaber at have et kreativt sind.

Sidste del handler om ulykken, der næsten dræbte ham og det var i tiden efter ulykken med tonsvis af genoptræning, at hans hustru og Ideal Reader laver et kontor i forhallen, hvor han skriver On writing færdig.
 
Det første som bliver slået fast, er at en forfatters to vigtigste værktøjer er at læse og skrive. Det kan ikke slås hårdt nok fast, men du skal ikke læse for at studere skrivekunsten. Du skal læse, fordi du kan lide historier. Det er der, mens du sidder trygt i sofaen med næsen begravet i bogen, at læringen sker. Her har de dårlige historier faktisk mere at lære de kommende forfatterespirer, end de gode historier har.

Det næste er at indrette dig med en fast rutine. Hvor mange ord skal der skrives per dag? Og måske vigtigst af alt, hvor skal du skrive disse ord? Enhver forfatter bør have et rum af sit eget, et rum hvor ens muse kan trives. Et rum med en dør, så den ydre verden kan lukkes ude, mens der fokuseres på den indre. Et sted, hvor din muse kan trives. I Stephen Kings tilfælde er det en mand og ikke en kvinde, som vi kender det fra de græske Guder og gudinders historier.

Mens du lukker den ydre verden ude og befinder dig i den indre, så kan det sammenlignes med at gå en tur i skoven, hvor du nøje studere hvert enkelt træ. Når bogen så er skrevet, så er det tid at træde tilbage, forlade træerne og træde så langt tilbage, at du kan se hele skoven.

Hvilke temaer er der i din historie?

Hvad kan der bygges videre på?

Hvilke dele skal uddybes og trækkes længere frem i lyset?

Det er ikke kun disse emner, Stephen King trækker frem i lyset. Han bruger også termer som Ideal Reader, i hans tilfælde er det hans hustru Tabby. Hun er den første, som læser hans historier. Hun er den, han først og fremmest skriver til.

Matematik bliver også trukket ind i billedet. Hvem havde gættet, at en formel kan fortælle dig, hvordan du skal redigere i første omgang? Den havde jeg personligt ikke selv set komme.

Dette er kun et meget lille uddrag af det, som kan findes i denne bog om skrivning. Efter at have læst den, forstår jeg godt, hvorfor nogle kalder den en bibel indenfor skrivning. Hvis du selv skriver eller kender en, som gør, så læs den. Under hele læsningen var der en tanke, som stod særlig klart og det var; Endelig er der en, som forstår det.
 
 

torsdag den 1. november 2012

Frie Forfatteres online tidsskrift

Så oprandt dagen, hvor det nye online tidsskrift Frie Forfattere udkommer for første gang. Det har virkelig krævet en del tid, og bladudvalget har skrevet løs. Jeg føler mig virkelig som et barn i en slik butik. Tænk at på under en måned har Frie Forfattere fået oprettet deres eget blad, hvor der i dette nummer er fokus på det at være selvudgiver.

Finn Wilkens har med sit skarpe blik fået grammatikken på plads.
Dorte Hummelhøj Jakobsen er blevet interviewet omkring det at være selvudgiver. Hun har derudover også sat bladet op, så det hele står super fint.
BenedickteEva, Gitte Piil Eriksen og jeg selv har bidraget med artikler og deltaget i diskussioner omkring opsætningen, givet konstruktiv kritik til rettelser i artiklerne, kommet med nye ideer og tanker.

Personligt har jeg selv været medforfatter på to artikler og lavet en boganmeldelse. Der har været drøn på og indimellem har det også været strengt med en del redigering, tilføjelser og rettelser. Men når jeg nu sidder og læser bladet, så har det virkelig været det hele værd.

Udover de tre ting, som jeg har haft fingre i, så er der også meget andet i bladet, blandt andet de seneste udgivelser fra Frie Forfatteres medlemmer. Måske er der også en bog for dig?

Hvis du kan lide bladet, må du meget gerne lægge en kommentar eller ”like” det på den tidsskrift platform, som bladet er lagt ud på. Der er ingen tvang, men det er sjovt for bladudvalget (og mig ;-) at se, hvor mange der rent faktisk har læst det og om det faldt i god jord.

http://frieforfattere.wordpress.com/2012/11/01/novemberudgaven-af-tidskriftet-frie-forfattere-er-udkommet/