Indholdet på xanadues-imagination

Velkommen til min blog. Jeg anmelder bøger og laver blogpost om nærmest alt, der vedrører det at være forfatter. Jeg er nemlig lidt af en nørd på det område ;-)

Så derfor må jeg også lige skrive en advarsel. Jeg er ikke god til at fatte mig i korthed. Mine blogindlæg vil ofte være lange romaner, men for at skåne dem, som ikke har lyst til at læse meget lange indspark, så har jeg besluttet mig for at starte hvert blogindlæg med en konklusion.

Efter konklusionen kan jeg så komme med den lange historie. Det er da et kompromis, i hvert fald et, som jeg selv kan gå med til og det her er jo min blog.

Med den nye datalovgivning skal jeg oplyse følgende. Google gør det vist automatisk, men da jeg absolut ikke har nogen flair for det computertekniske, så har jeg sat det ind her med links og det hele.

Cookie og privatlivspolitik

Introduktion
Når du besøger vores website indsamles der oplysninger om dig, som bruges til at tilpasse og forbedre vores indhold og til at øge værdien af de annoncer, der vises på siden. Hvis du ikke ønsker, at der indsamles oplysninger, bør du slette dine cookies (se vejledning) og undlade videre brug af websitet. Nedenfor har vi uddybet, hvilke informationer der indsamles, deres formål og hvilke tredjeparter, der har adgang til dem.

Cookies
Websitet anvender ”cookies”, der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil el. tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Cookies kan ikke indeholde skadelig kode som f.eks. virus.

Det er muligt at slette eller blokere for cookies. Se vejledning: http://minecookies.org/cookiehandtering

Hvis du sletter eller blokerer cookies vil annoncer kunne blive mindre relevante for dig og optræde hyppigere. Du kan desuden risikere at websitet ikke fungerer optimalt samt at der er indhold, du ikke kan få adgang til.

Jeg har kopiret denne vejledning fra følgende adresse, hvilket der er givet tilladelse til; http://minecookies.org/skabelon-til-cookie-og-privatlivspolitik/

Du kan også læse mere hos datatilsynet;
https://www.datatilsynet.dk/media/6559/generel-informationspjece-om-databeskyttelsesforordningen.pdf

mandag den 29. september 2014

Blogindlæg fra den skrivende verden

Endnu engang har jeg fået læst en del blogindlæg omkring det at skrive. Jeg bliver altid fascineret af at læse om andre forfatteres tanker og ideer.

I dette oplæg har selvudgiveren Scott Bury skrevet om sin måde at redigere på. Et meget vigtigt aspekt af en forfatters liv. Den sjove del er ofte at skrive selve historien - også populært kaldet; First draft. Den mindre sjove del er der, hvor forfatteren skal finde sin værktøjskasse frem og begynde på redigeringen. Det handler om plothuller, dårlige og stopfyldte sætninger, slåfejl, stavefejl, kapitelnumre (ja, det lyder utroligt, men mange - herunder jeg selv - springer fkatisk et kapitelnummer eller to over, uden at opdage det), korrekturlæsning og i det hele taget at få den røde tråd med igennem hele historien. Indlægget er ikke det bedste omkring redigering, men han har flere gode points, som eksempelvis det stykke, der er citeret her.
Citat; "One common problem is what I call “overstuffed sentences”: sentences that try to cram together too many ideas. You can spot them easily because they are long and have a lot of clauses introduced by “because,” “and,” “which” or “but.” Break them up. Every sentence is a SINGLE complete thought."


Jeg er vild med Rosen Trevithick´s artikler omkring, hvordan man IKKE gør som selvudgiver. Denne gang kommer hun ind på emnet omkring de såkaldte eksperter, og hvordan man bør undgå at falde i den grøft, før man har erfaring på bagen. Altid en god ting at have i baghovedet.
I tillægget fortæller Lucas Bale om det at springe ud som selvudgiver og hvilke erfaringer, han har gjort sig. Han kommer også ind på, at man som selvudgiver har alle kasketterne på, og det kan være lidt af en udfordring.


Ebøger er forholdsvis lette at kopiere. Jeg kender bl.a. flere selvudgivere, som har opdaget, at deres bøger blev solgt på sider, hvor de ikke havde sat dem til salg. Spørgsmålet er så, hvad man gør ved det? Laver man et vandmærke i sine ebøger og er det overhovedet bøvlet værd? Der var også en diskussion i gang på Newpub omkring emnet. Sjovt nok kom debattråden ind på mange af de emner, som også er markeret i denne blogpost.


Apps bliver stadig mere og mere populært at bruge. Vidste du, at der rent faktisk også findes apps, som er skabt til forfattere? Det første blogindlæg er på engelsk og kommer ind på 6 apps, du kan tjekke og se, om de er noget for dig. Det andet indlæg af Ane-Marie Kjeldbjerg er på dansk og nævner nogle af de samme, men der er også forskelle.


og


Denne side er på engelsk og omhandler trafik på de sociale medier, hvor de fleste af os har en eller flere steder, hvor vi regelmæssigt skriver, liker eller blogger. Jeg skal ærligt indrømme, at jeg gerne tjekker besøgstallet på min blog. Læser ivrigt statistikken på min hjemmeside. Men måske tror jeg for meget på disse ting.
Jeg har endnu ikke nået at læse alt på denne hjemmeside, men jeg tror faktisk, at det skal jeg prioritere at få gjort. Måske behøver man slet ikke så meget trafik på ens sider, som vi ellers har gået og bildt os selv ind.


Ordlaboratoriet er en blog, som jeg regelmæssigt følger. Her tager Anja hul på et emne, som de fleste forfattere kender alt for godt. Hvad dælen gør man, når man er gået i stå. Når ordene ikke vil komme, historien og hovedpersonerne ikke vil samarbejde? Første indlæg handler om frustrationen.


Andet indlæg handler om løsningen. Nogle gange kræver det blot tid og knap så meget fokusering.


Hvad gør man, når man igennem længere tid har været en af de forfattere, som har levet højt på forlagenes gunst, men pludselig vender alle ryggen til en? Eileen Goudge fortæller her om sit skift fra forlagsudgivet til selvudgivet og de ar, hun fik af at gå den vej.


Et spændende indlæg fra forfatter og Selvudgiver Nis Jakob. Han har gjort sig nogle tanker om den brydningstid, som bogbranchen lige nu befinder sig i. Stilen er holdt skarp, kort og direkte, men ikke dømmende eller skrevet i et forsøg på at gøre krav på sandheden og det gør indlægget yderst læseværdigt.


Det sidste indlæg er fra Selvudgiver Nat Russo, som jeg også har referet til før. Jeg er selv kun lige begyndt på det med hashtags og er absolut ikke ekspert. Så da jeg stødte på et skrivetip fra Nat Russo faldt jeg selvfølgelig i med begge ben. Det kom der en sjov dialog ud af mellem os på twitter. Derfor synes jeg også, at I skulle have dette indlæg med. Jeg var ikke den eneste, som faldt i, dog reagerede jeg stille og roligt, hvilket en del andre ikke gjorde. Så husk at læse hashtagget, før du reagere ;-)

torsdag den 11. september 2014

Blogindlæg fra den skrivende verden

Så er det tid til endnu et blogindlæg omkring alle de blogpost, som jeg har læst, kigget igennem og fundet interessante siden sidst.

I første omgang kommer jeg ind på et emne, som de fleste forfattere har det svært ved, dårlige anmeldelser! Jeg er både forfatterinde og anmelder, så jeg ser sagen fra begge sider. Alligevel gjorde det pokkers ondt, da de første negative kommentarer faldt ned omkring min egen bog. Da jeg fik lektørudtalelsen, var jeg ved at fare op i det røde felt og så kun ukonstruktiv meningsløs kritik. Jeg havde lyst til at indgive en officiel klage, skrive et vredt brev til lektøren, lave en artikel omkring håbløse lektører på min hjemmeside osv.

Heldigvis gjorde jeg ingen af disse ting. I stedet vendte jeg mig mod mit forfatternetværk og det blev til nogle lange mails mellem Christian Dirksen (ejer og forfatter af mikroforlaget Genspejling). Jeg ser ham lidt som min mentor i denne forfatterverden og tro mod sin egen facon, fik han mig bragt ned på jorden. Han påpegede både den konstruktive korrekte kritik og fik faktisk også fremtrukket noget af det positive, som jeg slet ikke selv kunne se. Jeg læste hans analytiske gennemgang af lektørudtalelsen igennem flere gange og kom ned på jorden.
Denne lange gennemgang af mit første møde med anmelderverden, set med en forfatterindes øjne, har til formål at komme ind på de første blogindlæg, som jeg har kastet mig over. Nemlig hvordan en forfatter bør opfører sig på de sociale medier og til dårlige anmeldelser.

Det første blogindlæg handler om fænomenet; Trolls. Det er på dansk og super informativt. Hvis man møder en af disse Trolls, så gælder den samme regel - lad være med at fodre dem! Og sund fornuft? Glem det, det bider ikke på disse typer, som er overalt på de sociale medier i håb om at finde nogle at lege med.


 Det er dog ikke kun mig, som kan have denne meget negative reaktion på en dårlig anmeldelse eller lektørudtalelse. Anna Rice havde en lignende oplevelse, men reagerede nok en smule drastisk, må jeg ærligt tilstå. Okay, anmelderen lavede papmache ud af hendes bog - men alligevel. Hun lagde den ind på sin side og bad sine fans om at lægge kommentarer. Det gjorde de så i stor stil.


Hvis jeg skal foreslå en måde at håndtere de sociale medier og anmeldere, så vil jeg anbefale Nat Russo´s metode. Jeg har nævnt hans blog før og gør det gerne igen. Han indlæg er på engelsk, men de er værd at læse.


Nu hvor emnet er ved de sociale medier, så har Ordlaboratoriet bragt et oplæg omkring de sociale medier, hvor forfatter og selvudgiver Anja Christensen slår op med twitter. Hvorfor skulle det være nødvendigt at slå op med et socialt media? Jo, det kan være nødvendigt, hvis man ikke trives med at bruge det og derfor gør det halvhjertet.

Indrømmet, at være på de sociale media tager en del af ens tid, hvis man gerne vil vedligeholde dem. Jeg har selv blog, hjemmeside og twitter, så jeg ved, at det tager tid at lave indlæg, skrive nye artikler til hjemmesiden, få læst bøger til nye anmeldelser, post links på twitter. Faktisk er twitter det media, som jeg er mest begejstret for. De 140 tegn lærer mig en del om at fjerne unødvendige ord og være mere skarp. Samtidig har jeg her kontakt til forfattere og selvudgivere i USA, England, DK og endda Australien. Jeg finder så mange spændende blogindlæg omkring det at skrive - en del af dem er samlet her.

Men når de sociale media tager ens tid, så skal det også være sjovt at være på dem. Det er her Anja har taget et valg, som jeg har stor respekt for.


Nu bevæger jeg mig lidt væk fra emnet omkring de sociale media til et emne, som optager mig lige så meget. Knirke Egede har skrevet bogen -Jungledage-

Hvis du ikke har læst den, så gør det. Den handler om at sælge alt og rejse ud for at bo i junglen. Lyder det skræmmende? Det er det også, men Knirke klarer den. Jeg har hendes bog liggende på mit bord med forfatterindens autograf i. Det er en bog, som jeg glæder mig til at stille på plads i mit bibliotek i det nye hus. Nu har hun skrevet et blogindlæg om tiden efter hun vendte hjem, bogfesten og de nye ting, hun ser frem til. Hun er i den grad et bekendtskab værd, både som Lady Voldemort, Ulveedderkoppe fanger og Vikinge dronning.


En anden forfatterinde, jeg også følger, er krimiforfatter og selvudgiver Gittemie Erikson. Der er virkelig mange måder at skrive på. Gittemie har sin helt egen personlige stil. Hun starter med at se et mord og tager den derfra!


Nu vi er ved det med at skrive. Så har mange forfattere det sådan, at de skriver, fordi de ikke kan lade være. Det er et instinkt, ligesom at trække vejret. Sådan ser jeg i hvert fald selv på det. Hvis jeg ikke skriver, så kan jeg fysisk godt få luft, men det føles i høj grad som om min sjæl er ved at blive kvalt. Det er sådan jeg føler. Her er en forfatter, som har det på en anden måde. Han kan finde på tusind overspringshandlinger i stedet for at skrive. Hans spørgsmål er, om det så også gør ham til en rigtig forfatter?


Mit sidste indlæg handler også om en forfatter, men det er den slags forfatter, som ikke træder frem i rampelyset. Selve navnet på denne forfattertype viser, at de lever et liv i skyggen. Jeg taler selvfølgelig om Ghostwriters.

Dette er en gruppe forfattere, som jeg selv har det rigtig svært ved. Jeg er af den holdning, at når en kendis hyrer en ghostwriter, men så selv griber titlen som forfatter - så bliver jeg gal! De har leveret stoffet til bogen, men det er ikke dem, der har siddet og bygget historien op. De har ikke siddet og udvalgt ordene, sorteret i materialet, fået stykket historien sammen til noget læseværdigt. Det er deres ghostwriter, der har gjort det, altså er han forfatteren. Kendissen er så den, der har leveret stoffet til bogen, men det gør ikke vedkommende til forfatter. Her er et sjældent indblik i en ghostwriters liv, og artiklen er på dansk.


Det var det, som jeg havde fået samlet sammen i denne omgang. Jeg har endda fået lavet et hashtag til disse blogindlæg, som jeg bruger på twitter; #BlogsOmSkrivning

Jeg er ikke særlig teknisk, så for mig er det lidt af en bedrift. Alene at se, at det rent faktisk virker, gjorde mig helt glad i låget ;-)