Indholdet på xanadues-imagination

Velkommen til min blog. Jeg anmelder bøger og laver blogpost om nærmest alt, der vedrører det at være forfatter. Jeg er nemlig lidt af en nørd på det område ;-)

Så derfor må jeg også lige skrive en advarsel. Jeg er ikke god til at fatte mig i korthed. Mine blogindlæg vil ofte være lange romaner, men for at skåne dem, som ikke har lyst til at læse meget lange indspark, så har jeg besluttet mig for at starte hvert blogindlæg med en konklusion.

Efter konklusionen kan jeg så komme med den lange historie. Det er da et kompromis, i hvert fald et, som jeg selv kan gå med til og det her er jo min blog.

Med den nye datalovgivning skal jeg oplyse følgende. Google gør det vist automatisk, men da jeg absolut ikke har nogen flair for det computertekniske, så har jeg sat det ind her med links og det hele.

Cookie og privatlivspolitik

Introduktion
Når du besøger vores website indsamles der oplysninger om dig, som bruges til at tilpasse og forbedre vores indhold og til at øge værdien af de annoncer, der vises på siden. Hvis du ikke ønsker, at der indsamles oplysninger, bør du slette dine cookies (se vejledning) og undlade videre brug af websitet. Nedenfor har vi uddybet, hvilke informationer der indsamles, deres formål og hvilke tredjeparter, der har adgang til dem.

Cookies
Websitet anvender ”cookies”, der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil el. tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Cookies kan ikke indeholde skadelig kode som f.eks. virus.

Det er muligt at slette eller blokere for cookies. Se vejledning: http://minecookies.org/cookiehandtering

Hvis du sletter eller blokerer cookies vil annoncer kunne blive mindre relevante for dig og optræde hyppigere. Du kan desuden risikere at websitet ikke fungerer optimalt samt at der er indhold, du ikke kan få adgang til.

Jeg har kopiret denne vejledning fra følgende adresse, hvilket der er givet tilladelse til; http://minecookies.org/skabelon-til-cookie-og-privatlivspolitik/

Du kan også læse mere hos datatilsynet;
https://www.datatilsynet.dk/media/6559/generel-informationspjece-om-databeskyttelsesforordningen.pdf

torsdag den 29. januar 2015

#BlogsOmSkrivning

Så har jeg fået samlet en masse sammen igen. Januar har været en guldgruppe af spændende indlæg, som jeg bare måtte kaste mig over.

Her er et lille uddrag af alt det, som jeg har læst i løbet af den sidste måned og synes fortjente at komme med her :-)

Det første indlæg er faktisk en pris, som uddeles hvert år indenfor sci fi genren. Den hedder Niels Klim prisen. Der er stadig mulighed for at foreslå tekster, der kunne tænkes at vinde denne pris, som spreder sig over forskellige kategorier.


Den næste post handler om at lave videoer. Mange forfattere er i den seneste tid begyndt at benytte youtube. Men hvordan laver man en god video og hvilket udstyr har man brug for? Denne post fortæller om at bruge et DSLR kamera og fortæller i fin enkelt stil, hvordan man indstiller, så man får dybde og lettere kan producere noget, som er af en god kvalitet. Meget spændende og let forklaret, så man behøver ikke at være fuldstændig teknik-kyndig for at klare opgaven.


I mange bøger er der tegnet kort, så læseren kan orientere sig og ved, hvor historien foregår. Da jeg var i mine teenageår sagde disse kort mig intet. De var bare en del af udsmykningen i bogen. Nu må jeg så tilstå, at jeg ofte studere dem med lidt større iver. Det er faktisk spændende at se, hvad forfatteren har tænkt om den verden, som historien foregår i. Jeg eksperimentere selv med at skrive voksenfantasy for tiden, og da jeg gerne vil skrive flere bøger, som foregår i den samme verden, så har jeg haft kig på at lave min egen globus til denne verden. Derfor var dette indlæg virkelig en guldgrubbe.


Tænker du nogensinde på at opgive det hele. At drømmen om at blive forfatter aldrig bliver til virkelighed? Jeg kan roligt fortælle dig, at den tanke har da indimellem slået meget rod i mit sind, når jeg sad med endnu et afslag. Men sagen er, at det at skrive kræver øvelse, øvelse, en masse læsning, samt den sandhed, at det tager tid at finde sin egen stemme. Jeg synes dog altid, det hjalp, når jeg læste historie som eks. Kenneth Bøgh Andersen. Han har selv været igennem forlagsmøllen utallige gange og ved, hvad det vil sige at få afslag.


Pernille Eybye er en forfatter med en del bøger bag sig. På hendes blog deler hun gerne ud af sine erfaringer med at skrive, og jeg faldt især for dette indlæg. Her kommer hun ind på, hvor ideerne til hendes historier kommer fra. Yderst spændende læsning.


Det næste indlæg er fra Anja Christensen, som har siden Ordlaboratoriet. Jeg følger altid med glæde hendes indspark om forskellige emner fra forfatterlivet. Denne gang har hun skrevet et godt indspark omkring slevudgivere.


Det næste indspark er faktisk også fra Anja. Denne gang handler det om betalæsning og hvorfor ens bedste veninde måske ikke er den mest oplagte, samt hvor vigtigt det er at forventningsafstemme. For dem, som ikke kender begrebet betalæsning, så er det her en forfatter giver sin historie til en, som læser det igennem og kommer med ros, kritik, forslag til ændringer, måske bemærker et par stavefejl eller opdager huller i plottet. Der er mange forskellige typer af betalæsere og ofte har de fokus på noget forskelligt. Nogle forfattere er medlem af en skrivegruppe, hvor de diskutere historien efterhånden, som den bliver til. Andre har enkeltstående betalæsere, som de kender godt og derfor ved, hvor de stærke og svage sider er.

Jeg har selv været medlem af en skrivegruppe og selvom det var fantastisk at møde andre, som skrev, så var vi vidt forskellige og skrev i hver sin genre. Dette kan være helt fint, men jeg følte indimellem, at der blev gjort grin med min genre, som dengang var ungdomsbøger i de fantastiske genre. Jeg stoppede efter to gange, der skete for meget i mit liv og det var svært at nå at læse fire andre tekster og samtidig nå at skrive. Især når jeg indimellem følte mig til grin, især da de sad og undrede sig over, at nogle kunne finde på at læse Tvillight - som undertegnet selv har læst mere end 5 gange. Jeg har også haft min bedste veninde indover en samling vampyrnoveller, men vi havde ikke forventningsafstemt, så vi gik fejl af hinanden og i dag har jeg stadig ikke lyst til at kigge på hendes rettelser. Jeg må nok tilstå, at hvis jeg skal have betalæsere på mine historier, så ville jeg nok finde en som Anja. En der selv er forfatter og derfor ved noget om faget, men uden at der er en kraftig personlig relation til at forstyrre billedet.


Hvis du er i tvivl om, hvordan man kan forventningsafstemme med sin betalæser, så er her en række gode emner at komme ind på, så I begge eller gruppen er enige om retningslinjerne.


Daniel Boysen er en forfatter, hvis blog jeg for nylig er begyndt at følge. Her beskriver han en helt normal forfatterdag med de ting, som er vigtige for ham. Jeg finder det altid spændende at se, hvordan andre forfattere indretter sig. For tiden er jeg selv midt i husbyggeri, hvor der er lavet et forfatterkontor til mig! Og alle mine bøger - ville min bedre halvdel nok tilføje. Jeg ved, hvor meget tid, jeg bruger på at drømme om dette rum, hvor jeg får plads til at have mit sorteret kaotiske rod og adgang til alle mine bøger. Der er gået meget tid med at finde de rigtige ting og få dem opbevaret. Hos en veninde står mit skrivebord, hos mine svigerforældre står en stol og det reolsystem, som skal rumme bogsamlingen. I en kasse står mine inspirationsting.

Så dette indlæg fangede mig med det samme. Ydermere er Daniel Boysen en forfatter, som tager sit forfatterskab seriøst og satser på det med skriveophold m.m. Yderst spændende at følge ham på hans rejse med hans nye bog.


For nu at blive i samme tema, så har plusbog startet en ny serie af blogs, hvor forfattere fortæller om deres skrivevaner. De lægger ud med Lene Kaaberbøl, som jeg jo er rimelig meget fan af. Derfor var det også spændende at læse, hvordan hendes forfatterdag ser ud.



Det er det, som jeg har fået samlet sammen i denne omgang. Jeg synes, at der er meget spændende læsning imellem og håber, at I vil synes det samme :-)

torsdag den 15. januar 2015

Et forlags og en forfatters oplevelser med DBC (Dansk BiblioteksCenter)

DBC står for Dansk Bibliotekscenter og er det sted, hvor forfattere og forlag sender pligteksempler af bøger af sted i håbet om at få en lektør udtalelse. Lektørudtalelsen er nemlig meget vigtigt, da de fleste forfattere lever af de penge, som de får gennem udlånene på biblioteket.

DBC´s aktieholdere er Kommunernes Landsforening (61,5 %) og Staten (38,5 %).

Det er altså vores bidrag til skatten, der betaler for DBC´s ydelser. Selskabet drives dog som et privat firma, der lever af at levere lektørudtalelser til bibliotekerne, som de så ofte køber deres bøger ind efter. Enkelte gange sker det, at en forfatter når bibliotekets hylder, fordi en alm. borger bestiller bogen hjem eller en bibliotekar er blevet opmærksom på den. Dette hører dog til sjældenhederne.

Der er meget strenge regler for, hvordan en forfatter må bruge lektørudtalelsen. Eks. må man kun citere 10 % af denne og først bruge hele lektørudtalelsen, når denne er offentliggjort 6 måneder efter, den er udarbejdet. Der står dog ikke noget om, at man ikke må linke til den, så det skal jeg ærligt tilstå, at jeg har gjort mere end engang, da jeg fik den på min debutantbog. DBC skriver selv, at de går højt op i at bevare deres strenge krav til en lektørudtalelse. Jeg har set forskellige af slagsen og må tilstå, at det som altid afhænger af lektøren/personen bag.

Hvis du vil vide mere om retningslinjerne, som DBC har udformet, så kan de ses her:



Vil du se, hvordan en lektørudtalelse ser ud i dens gamle form, så bringer jeg her et link til min egen; http://old.bibliotek.dk/pop_vis.php?target=lektor&format=pop_up&ccl=ld%3d(51003373)

Siden min debutantbog udkom er de nemlig begyndt at lave nye vurderinger. Det kan man læse mere om her, hvor man ligeledes kan se en lektørudtalelse efter den nye metode. 

Det var fakta oplysningerne omkring lektørudtalelserne. Herefter bringer jeg en historie, som netop nu opleves af forfatter og stifter af forlaget Genspejling. Jeg har hørt flere historier om forfatteres oplevelser med lektørudtalelser. Men her kommer en, som er fortalt af Christian selv, som han oplever den lige nu.




Baggrund.
Vore læsere har sikkert allerede glemt hvordan forfatteridentiteten Christian J. D. Dirksen – fremover bibliotekskatalogiseret under pseudonymet CD – for 2 ½ måned siden fuld af hovmod indsendte sin seneste (undskyld: sidste) non-roman i overmodig forventning om at DBC ville løse den opgave som skatteyderne betaler for, nemlig at bibliotekskatalogisere og eventuelt lektøranmelde bogen ligesom det har været tilfældet for de tidligere bøger. Dermed ville danske biblioteker erfare at der var udsendt en femte spændingsroman i en serie som bibliotekerne hidtil har indkøbt mere end 450 af for at tilgodese mange interesserede læsere.

Som de fleste næppe ved, indebærer bibliotekskatalogisering at DBC skal skrive 2-3 linjer om bogen inkl. stikord så den kan findes ved emnesøgning. Det koster naturligvis en vis arbejdsindsats men gør det muligt for bibliotekerne at søge på bogens titel.

CD begik herefter det fejlskøn efter blot 1 ½ måneds ventetid at spørge DBC om der var en lektøranmeldelse på vej. Selvfølgelig ikke! Man skulle have tid til at opdage at bogen var modtaget. Straffen for sådan en frækhed var ubetinget og blev afsagt den 5. januar i år.
Thi kendes for ret:
"Din bog "Kvit" har nu været til vurdering hos en af vores biblioteksfaglige konsulenter. Bogen har desværre ikke fået en positiv vurdering. Vi kan derfor ikke tilbyde at bibliotekskatalogisere bogen eller få udarbejdet lektørudtalelse om den."

CD begærede herefter aktindsigt i denne for ham uforståelige afgørelse.
Det var en kardinalbrøler.
Per Nonboe, Teamleader – Team BLY ved DBC forklarer i sit høringssvar den 14. januar 2015:
Mht. ”Kvit” har selektionsgruppen på DBC valgt at lade en ekstern konsulent, som er praktiserende bibliotekar, vurdere biblioteksrelevansen. Konsulenten skal angive Ja eller Nej til bibliotekskatalogisering, men har til ”Kvit” tilføjet en kommentar (se den vedhæftede fil). Denne akt er den der findes til sagen.
Dommen som den fremgår af omtalte fil lyder:

Vurdering:
Middelmådig og triviel spændingsroman – det femte bind i en overordnet set middelmådig/dårlig serie. Sproget er ordinært ("Rugbrød med chorizo eller rullepølse, det var mulighederne når han ikke gad koge æg."), personerne ligegyldige og i det hele taget en udgivelse man sagtens kan undvære da der findes mange bedre romaner i samme dur."
'Sagtens kan undvære' - hermed træffer konsulenten det valg som bibliotekerne skulle træffe. Var det meningen?
Det fremgår ikke om denne dom er skrevet på bestilling efter at DBC har modtaget begæring om aktindsigt. Der er angiveligt ikke andre akter på sagen, og herunder intet i relation til behandling også af 'Kvit' i e-bogsudgaven der ellers straks efter udgivelsen blev godkendt til eReolen af en anden unavngiven biblioteksfaglig konsulent.

Fra Glemmebogens Tidende skal der lyde en stor ros til den grundighed og ansvarsfølelse som denne ukendte eksterne smagsdommer lægger for dagen. Ikke blot har han løst den pålagte opgave og læst 270 sider i 'Kvit' for at finde netop den sætning der viser for enhver hvor ordinært og umuligt forfatterens sprog er.
Den flittige konsulent – som netop ikke arbejder i DBC og hvis meninger derfor ikke er ansvarspådragende – har også ulejliget sig til at læse og vurdere de tilsammen 1.056 øvrige sider i de foregående fire romaner i serien.

Det er vildt imponerende at konsulenten finder det ønsket og nødvendigt at læse i alt 1.326 sider for at træffe en kvalificeret domfældelse og samtidig konkludere at dommen netop ikke må bibliotekskatalogiseres eller offentliggøres i en lektørudtalelse som ellers kunne fungere til skræk og advarsel for bibliotekerne.

Den almindelige skatteborger kunne måske have forventet at konsulenten skulle nøjes med at udvise sund dømmekraft. En læser uden litterær ballast ville måske finde det muligt i det store billede at tilgive denne skrækkelige sætning:
"Rugbrød med chorizo eller rullepølse, det var mulighederne når han ikke gad koge æg."
og i stedet vurdere bogen for dens indhold og se den i sin kontekst.
Men denne unavngivne eksterne konsulent har i sin visdom afgjort at det ikke er ulejligheden værd at spilde tid på at skrive to-tre linjer i en bibliotekskatalogisering så biblioteker der har de første fire bøger på hylderne selv kunne tage stilling til om der var interesserede læsere også til denne femte og mest spændende bog i serien.

Dommen.
Dødsdommen er afsagt, og i sin afsluttende kommentar anfører DBC:
"Vi skal imidlertid gøre opmærksom på, at der ikke er nogen klageinstans for DBC."
Henrettelsen af forfatteren har allerede fundet sted i stilhed og med tilbagevirkende kraft for alle hans bøger.
Øjenvidner hæver at den hængtes fingre stadig er knyttet om fjerpennen.
Sagen overdrages således fuldt belyst til Glemmebogen.

Vil du vide mere om Christian og hans forfatterskab? Så har jeg anmeldt flere af hans bøger, samt lavet et grundigt forfatterinterview.

Christian Dirksen har siden det første indlæg lagt forløbet ud på sin hjemmeside, hvor man kan læse de originale mails og der er en tidslinje, som gør det let og overskueligt. Synes at dette link skulle med, så alle har mulighed for selv at kigge på sagen.

http://christiandirksen.dk/index-filer/Page351.htm

lørdag den 10. januar 2015

#BlogsOmSkrivning

Så har jeg igen fået samlet alt for meget sammen. Min stakkels computer kæmper for at følge med og holder alle links åbne. Det er vist på tide at få ryddet op og lave årets første indlæg med hashtagget #BlogsOmSkrivning

Jeg har før omtalt programmer, som er lavet specielt til forfattere, men jeg har vist aldrig fået linket til det her, som hedder Scripler. Der er mulighed for at teste alpha versionen. Måske er det noget for nogle af jer derude?


Det er ikke så tit, jeg henviser til bøger eller artikler, der handler om en bestemt bog, men i dette tilfælde synes jeg faktisk, at denne artikel er ret vigtig. Den handler om at bryde grænser, at gøre det, som alle mener, at man ikke kan/må/bør gøre. Thomas Piketty har skrevet en bog på 700 sider om ulighed og kapitalisme. Han tror på ideernes magt og er det i virkeligheden ikke det, alle forfattere og forfatterspirer bør?


Dette er en anden interessant artikel om, hvad de frie bogpriser har betydet for markedet. Jeg har selv haft erfaringer på dette område. Eksempelvis koster Tristan og Chiaki - Virus 198 kr for dem, som ikke er medlem af SFC. For medlemmer koster den 158,50 kr. Vil du bestille den på saxo.com så koster den pludselig 259,95 kr. Hvem vil give det for to ukendte forfattere, når de store og velkendte forfatteres fantasy/sci fi bøger koster meget mindre?
Det er værd at tænke over, hvad de frie bogpriser gør ved bogmarkedet og ikke mindst forskelsbehandlingen af de små forlag. Det er dog ikkke kun dette, som kommer frem i Merete Ries artikel. Men hun fik ret i sine forudsigelse.


Morten R. Villadsen har selvudgivet hardbacken -Hold vejret- om fridykning. Han har benyttet sig af crowfundig og oplyser i dette oplæg, hvad det har kostet ham at udgive bogen. Det skal siges, at selvudgivelse kan gøre for mindre, hvis man eks. kun fokusere på ebøger, korrekturlæsning og selv kan sætte en ebog op. Dette kan man lære ved eks. at tage et kursus til 6-700 kr. Men dette er en hardback med mange billeder, så det er i en anden boldgade end de fleste selvudgivere. Det gør det dog ikke mindre spændende at studere regnskabet.


Jeg har skrevet, siden jeg var 9 år gammel. Først var det dagbøger og da jeg var 16 år begyndte historierne at dukke op. Jeg har aldrig været i tvivl om, at det er sundt at skrive, men her er en artikel, der går i dybden med, hvorfor det er så sundt :-)


Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker at læse om, hvordan andre forfattere arbejder. Hvordan de griber deres skriverutiner an. Daniel Boysen er netop begyndt at blogge om sit arbejde med hans seneste historie. Han griber det an på en helt anden måde, end jeg gør, hvilket gør, at ejg da bestemt vil følge hans blog og se, hvordan arbejdet skrider fremad.


Der er mange, som har kastet sig over udfordringen med at lave egne forsider. Dette sker nok oftest, hvis du er selvudgiver. Det kan være mere kompliceret, hvis du er forlagsudgivet, da forlaget så oftest gerne vil have en hel del at skulle have sagt. Da Tristan og Chiaki - Virus udkom, var det Thomas Arn Hansen, der designede vores forside. Han var en af en Ronnys venner og en ivrig hobbykunstner. Jeg er stadig dybt taknemmelig for den forside, han lavede til Tristan og Chiaki. Han fangede bare historiens kerne og dybde. Heldigvis havde forlaget ingen indvendinger imod, at det var hans forside, som kom til at pryde bogen. Jeg kigger stadig på den og kan blive helt betaget.

Men vil du gerne kaste dig ud i at lave dine egne forsider, så kast et blik på denne forsidedesigner. Du behøver ikke at kunne lide hendes designs, men hendes metode er meget brugbar.


Jeg har og vil altid fremhæve, at man ikke kan redigere sine egne historier. Der er selvfølgelig undtagelser til reglen. Det er der jo altid, men langt de fleste af os vil have brug for korrekturlæsning, nogle dygtige betalæsere eller en redaktør, som kan kaste et nyt lys over ens arbejde.

Dette blodindlæg er ret langt, og jeg ville personligt havde gjort skriften mere tydelig, men der er nogle virkelig gode punkter, som enhver forfatter eller forfatterspirer bør tænke over, når de har gennemført first draft, og nu skal til den første hårde redigering.


Betalæsning er en kompliceret affære. Det kan være svært at finde de helt rigtige til at læse ens bog og give konstruktiv kritik. Derfor bør du kigge nøje på, hvem du vælger til at læse en historie, der endnu ikke er klar til forlag- eller selvudgivelse.

Anja Christensen tilbyder betalæsning, og dette kunne se som en reklame for hende, hvilket det jo er en form for. Men jeg har valgt at bringe linket, fordi hun kommer ind på nogle meget vigtige punkter, når du skal finde en betalæser eller gerne flere. Jeg har selv fået betalæsning fra nogle, som slet ikke kunne lide min genre og aldrig havde læst noget af den. Det kommer vist ikke som en overraskelse for nogle, at det ikke just blev en succes.
Så læs Anjas blogindlæg og tænk dig godt om, når du søger efter en betalæser.


Tina M. L Campbell står bag det nye begreb -Mælkebøttebarn i blomst- Dette er en meget vigtig sag, men det er også historien om hendes eget liv, om at klare sig på trods, ligesom en mælkebøtte.

Hendes hjemmeside er nu oppe og køre, hvilket jeg finder vigtigt at nævne her til sidst. Så kender du et mælkebøttebarn, arbejder du med mælkebøttebørn/voksne, eller er du selv et, så kan jeg varmt anbefale dig at kigge forbi hendes nye side.


mandag den 5. januar 2015

Nytårsønsket af Anja Christensen


Kayla er Matts personlige assistent og en virkelig dygtig en af slagsen. Da vi møder de to, er hun netop ved at sætte Matt af, da han skal holde en mandeferie med sine gamle venner Kevin, Jackson, Tom og Bobby. Matt er meget optaget af Kayla, mere end han faktisk har lyst til at indrømme. Det er derfor kun naturligt, at han meget gerne vil vide, hvem dælen det er, hun skal møde i Paris. Men Kayla er hemmelighedsfuld og har mere end engang vist ham, hvor hendes grænser går, når det kommer til hendes privatliv.

Hun sætter ham af, ønsker ham god ferie og kører af sted. Først et stykke tid efter opdager Matt, at han har hendes billet til Paris! Forgæves prøver han at få fat i hende, men hun tager ikke mobilen. Hans bekymring tager for alvor til, da en forsinket Bobby dukker op. Han er kørt ind i en meget mærkværdig genstand. Matts hjerte fryser til is, da han opdager, at det er Kaylas metalblå kuffert!

Min mening:

Dette er en kortroman, så den er hyggelig og hurtigt læst, ideel at have med på en ferie eller hvis man bare gerne vil have en historie om to mennesker, der arbejder på at finde hinanden. Det dejlige er dog, at alt ses fra Matts synspunkt. Yderst forfriskende og indimellem ret irriterende, især når han tydeligvis ikke forstår, hvad Kayla prøver at sige til ham, selvom det nærmest råber til himlen med kæmpe udråbstegn. Jeg havde under læsningen flere gange lyst til at råbe ad ham.

Historien er meget lige ud ad landevejen, hvilket absolut ikke behøver at tolkes som noget dårligt. Det er en historie, som kalder på varm kakao, lidt gråt regnvejr, hyggelig belysning, nattøj, en dyne og det ikke at skulle noget som helst. Hvis man så også er i en træhytte eller foran en kamin med brændende ild, så er omgivelserne helt perfekte til denne hyggelige historie om to mennesker, der passer sammen.

Jeg siger mange tak til Anja for at have sendt mig historien. Det var ren læseafslapning af den bedste slags.

Vil du vide mere om Anja og hendes forfatterskab, så er her et forfatterinterview: